Kirkebog Nysted sogn
Fødte drengebørn i Nysted på Lolland 1837. Kontraministerialbog - i daglig tale kirkebog - Nysted sogn 1821-42, side 155. Kirkebøgernes oplysninger er vigtige byggesten i livsforløbene.

Begrænsninger i visning af kilderne

Ikke alle data fra kilderne bliver vist på link-lives.dk. Det skyldes forskellige forhold:

  • Af hensyn til beskyttelse af personoplysninger (jf. GDPR), er det kun muligt at vise data om personer, der er født før 1905. Det betyder, at der i nogle af datasættene (fra 1905 og yngre) er udeladt personregistreringer, som findes i originalen, men ikke må vises. Eksempler: Har et forældrepar i folketællingen 1911 børn, der er født både før og efter 1905, vil kun de børn, der var født før 1905, blive vist. Og ved kirkebøgernes fødsler fra 1905 og fremefter bliver kun forældrenes navne vist – ikke børnenes. Det er således heller ikke muligt at søge på hjemmesiden efter personer, der er født efter 1904.
  • I de maskintransskriberede folketællinger 1890, 1911, 1916 og 1921 har transskriptionsalgoritmen for hvert enkelt informationsfelt givet en vurdering af, hvor sikker den er på læsningen. Link-Lives teamet har i en del tilfælde vurderet, at risikoen for en fejllæsning var for stor til, at resultatet kan fremgå i søgeresultater og være søgbart på hjemmesiden, og vi har i disse tilfælde fjernet informationen fra tabellen ”Bearbejdet data”. Algoritmens forslag til læsning kan dog ses i tabellen ”Original indtastning”. Ydermere kan du gå ind og se den originale kilde ved at trykke på ”Se original kilde”.

Folketællinger

I Danmark er der foretaget landsdækkende folketællinger siden 1787, og fra 1834 blev tællingerne holdt cirka hvert femte eller tiende år. Folketællingerne oplister de talte personer, husstand for husstand, og indeholder lidt forskellige oplysninger alt efter, hvornår de er lavet. Du finder altid navn, alder, stilling i husstanden og erhverv på de enkelte personer. Fra og med 1845 indeholder folketællingerne normalt også oplysning om de taltes fødested, og fra og med 1901 oplyses de taltes fødselsdato.

De folketællinger, der er transskriberede i samarbejde mellem frivillige og Rigsarkivet, har længe været tilgængelige via Dansk Demografisk Database. Af disse er de komplet transskriberede tællinger også tilgængelige via Link-Lives-søgesiden. Det gælder for årene 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1860, 1880, 1885 og 1901. Desuden findes der på søgesiden maskintransskriberede datasæt, der dækker folketællingerne 1890, 1911, 1916 og 1921.

Bemærk, at der ikke findes folketællinger fra Sønderjylland i perioden 1864-1920.

Læs mere om folketællinger på Rigsarkivets hjemmeside og i Link-Lives Release 2 Guide, sektion 3.1 (download Link-Lives Release 2 Guide under “Dokumentation” her).

Kirkebøger

Siden 1646 har det været påbudt danske præster at holde kirkebøger, hvor de registrerede fødte og deres dåb, trolovede/viede og døde i sognet. Senere blev også konfirmerede registreret. Fra 1812 blev det obligatorisk for præsterne at registrere disse informationer i et fortrykt skema, som har systematiseret indtastningen af registreringerne. Samtidig blev kirkebøgerne herefter ført i to principielt identiske versioner, nemlig hovedministerialbogen og kontraministerialbogen.

Det datasæt, der er tilgængeligt på Link-Lives søgesiden, dækker perioden ca. 1814-1917. For denne periode er kontraministerialbøgerne for hele landet (inkl. Sønderjylland) indekseret af slægtsforskningsfirmaet Ancestry og stillet til rådighed for Rigsarkivet.

Læs mere om kirkebøger på Rigsarkivets hjemmeside og i Link-Lives Release 2 Guide, sektion 3.2 (download Link-Lives Release 2 Guide under “Dokumentation” her).

Begravelsesprotokoller fra København

Begravelsesprotokollerne på link-lives.dk dækker kun København og indeholder blandt andet information om afdødes navn, alder, bopæl, erhverv, civilstand, dødsdato og dødsårsag. Begravelsesprotokollerne fra 1861-1911 er indtastet af frivillige ved Københavns Stadsarkiv.

Det datasæt, der er tilgængeligt på Link-Lives.dk, dækker kun perioden 1861-1911, som var den periode, der var transskriberet, da projektet fik datasættet leveret i 2021. Det er ikke alle de transskriberede informationer, der vises. Til gengæld er der et link, der viser direkte til den fulde indtastning og et billede af originalkilden på Københavns Stadsarkivs hjemmeside.

Læs mere om begravelsesprotokollerne på Københavns Stadsarkivs hjemmeside.

Politiets Registerblade for København

Politiets Registerblade er en betegnelse for det københavnske politis register over befolkningen i København i perioden 1890-1923. Registeret var en forløber for de senere kommunale folkeregistre og indeholder oplysninger om alle over 10 år, der boede i København. Registerbladene indeholder blandt andet information om navn, fødselsdato, fødested, adresse, erhverv, civilstand og dødsdato.

Ægtefæller og børn er samlet på samme registerblad. Bladene blev løbende udfyldt med ændringer for den person eller familie, som de handlede om: børn, flytninger, dødsfald og så videre. Der er altså, i modsætning til folketællingerne, ikke tale om, at registerbladene indeholder information om et bestemt tidspunkt. De er i stedet udfyldt gennem en periode.

Registerbladene 1890-1923 er indtastet af frivillige ved Københavns Stadsarkiv.

Det datasæt, der er tilgængeligt på Link-Lives søgesiden, dækker perioden 1890-1923. Det er ikke alle de transskriberede data, der vises. Til gengæld er der et link, der viser direkte til den fulde indtastning og et billede af originalkilden på Københavns Stadsarkivs hjemmeside.

Læs mere om Politiets Registerblade på Københavns Stadsarkivs hjemmeside

Flere kilder, rigere livsforløb

Link-Lives er designet, så det i fremtiden er muligt at koble andre kilder med nye informationer fra andre kilder til de allerede skabte livsforløb. Det betyder, at databasen bag søgesiden kan udvides løbende, efterhånden som flere kilder bliver transskriberede.

Læs mere om kilderne og om Link-Lives’ arbejde med dem i Link-Lives Release 2 Guide. Download Link-Lives Release 2 Guide under “Dokumentation” her.