Du kan i et begrænset omfang downloade data fra søgesiden. Læs hvordan her.
Denne side handler kun om download af data her fra søgesiden – altså af søgeresultater. Hvis du er interesseret i at downloade de fulde datasæt, skal du i stedet finde dem via Rigsarkivets Digidata-side (følg dette link for at komme til Link-Lives Release 2 fra 2025).
Du skal oprette dig som bruger og logge på for at få adgang til downloadknappen. Når du er logget på, kan du se knappen ”download” til højre på søgeresultatsiden. Herfra kan du downloade dit søgeresultat. Find en vejledning til søgefunktionen her.
Sådan gør du:
Vær opmærksom på, at store søgeresultater kan være lang tid om at downloade.
Læs også om Rettigheder og brug af data på Link-Lives.
Vi har konstateret, at download-funktionen desværre enkelte gange ikke fungerer helt efter hensigten. Hvis du kommer ud for det, så prøv denne løsning:
Når du har fået knappen til at virke en gang, kan du eksperimentere med nye søgninger fx kun med livsforløb.
Du kan downloade både søgeresultater, og en enkelt personregistrering og et enkelt livsforløb.
Uanset hvad du downloader får du en fil med rigtig mange kolonner:
Når du downloader et livsforløb, får du en række med hver personregistrering i livsforløbet.
Downloader du livsforløb i Excel får du informationer om linket med i en fane for sig. Det får du ikke med, hvis du downloader i .csv.
Downloader du en enkelt personregistrering i Excel får du relaterede personer, fx i husstanden i en fane for sig. Disse får du ikke med, hvis du downloader i .csv.
Link-Lives teamet har udarbejdet komplette codebooks for de enkelte datasæt, der beskriver præcis, hvad der er i de enkelte kolonner. Dem kan du finde i Link-Lives Release 2 Guide (sektion 12). Download Link-Lives Release 2 Guide under “Dokumentation” her.
Formålet med funktionen er at give forskere, studerende, gymnasielærere og elever mulighed for selv at lave små udtræk i forbindelse med forskning og undervisning. Det kan for eksempel være et søgeresultat bestående af alle i hele Danmark i folketællingen 1880, der er født i Agger sogn. Eller alle, der boede i Agger sogn i 1880. Eller livsforløb og personregistreringer for alle bagere i Hillerød i hele datasættet.
Slægtsforskere kan også få glæde af funktionen – man kan for eksempel downloade livsforløb og personregistreringer for alle i datasættet med efternavnet Kallehauge. Men fordi download-funktionen er målrettet forskning og undervisning, er de tabeller, man downloader store og uoverskuelige. Derfor skal man være indstillet på efterfølgende selv rydde op i resultatet.
Er du interesseret i at anvende de fulde datasæt eller mere avancerede udtræk af dem, kan du læse om udlevering af data (udtræk) i Link-Lives Release 2 Guide (sektion 2.2). Download Link-Lives Release 2 Guide under “Dokumentation” her.