Du kan bidrage til at gøre livsforløbene bedre ved at give feedback på dem – både på dem, som du synes er troværdige, og på dem, som du synes er utroværdige.
På et livsforløb kan du i højre side finde information om linket mellem to personregistreringer ved at holde musen over stregen. I den blå boks finder du en feedback knap. Du skal være logget ind for at give feedback, og du kan kun give feedback en gang på hvert link.
På ‘Min side’ kan du se, hvilke livsforløb du har givet feedback på.
Vær opmærksom på, at du giver feedback på linket mellem to personregistreringer – ikke på eventuelle indtastningsfejl i den enkelte registrering.
Indtastningsfejl meldes til Rigsarkivet for folketællinger og kirkebøger – og til Københavns Stadsarkiv for begravelsesprotokoller og Politiets Registerblade. Se hvordan herunder:
Ved at fortælle, om du finder et link troværdigt, kan du være med til at gøre computer-metoderne bedre. Men for at feedbacken kan bruges, er det vigtigt, at du bruger feedbackmuligheden på den webside, der viser livsforløbet. Kun på den måde bliver din feedback til data – kaldet træningsdata – som kan bruges til at gøre computerne dygtigere. Ved at give feedback skaber du altså forsøgsdata, som bliver brugt til at forbedre træningsdata.
Når du har tilkendegivet din mening om et link, kan du se, om andre også har givet feedback på linket, og om de er enige med dig. Feedbacken bliver opsamlet og på sigt brugt til at træne de computerprogrammer, der laver links. Din feedback ændrer derfor ikke søgeresultaterne lige med det samme.