Udsnit af Anna Anchers Pigen i køkkenet fra 1883-86. Den Hirschsprungske Samling

De “manglende” piger

Mads Linnet-Perner startede d. 1.februar som ph.d.-stipendiat hos Link-Lives på Rigsarkivet. Hans projekt har titlen ”Børnedødelighedens ulighed i Danmarks 1812-1915” og er finansieret af Kulturministeriets Forskningspulje og Carlsbergfondet. Den første artikel i projektet indsendes til efteråret til et særnummer af History of the Family.

I dette blogindlæg får I en smagsprøve på resultaterne fra den kommende artikel, hvor Mads er hovedforfatter, men som også involverer andre af forskerne i Link-Lives.

”More than 100 million women are missing”

Sådan skrev økonomen Amartya Sen i The New York Review of Books i 1990. Han mente at kunne se, at der flere steder i verden var markant færre kvinder i dag, end der burde være.

Biologisk set fødes der ca. 5% flere drenge- end pigebørn og når vi ser på kønsfordelingen hos børn i lande som Danmark finder vi derfor også omkring 105 drenge per 100 piger. I 1800-tallets Danmark, hvor ca. 13-14% af alle spædbørn døde før deres første fødselsdag, døde spæde drenge oftere end piger og derfor lå det ”naturlige” forhold mellem kønnene på ca. 102 drenge per 100 piger.

Sen brugte denne logik til at introducere et helt nyt redskab for forskningen: Hvis vi følger nogle simple regler om, at der fødes flere drenge, men at de også dør mere end pigerne, kan vi regne os frem til om der er flere eller færre af det ene køn, i forhold til hvor mange der burde være. Således kunne han konkludere at der flere steder i nutidens Asien og Afrika simpelthen ’manglede’ flere millioner kvinder, og ikke fordi de var døde af naturlige årsager. De manglende kvinder var, ifølge Sen, et tegn på alvorlig kønsdiskrimination med døden til følge.

’Missing Girls’ i fortiden

Hvis der manglede piger og kvinder i mange lande i 1990, var det så også tilfældet i vores del af verden i gamle dage? Det spørgsmål har man stillet i forskningsnetværket ”Missing Girls in Historical Europe”, som består af historikere og økonomer fra hele Europa og som Link-Lives også er en del af.

I lande som Spanien, Bulgarien og Grækenland har forskerne fundet helt op mod 108 drenge per 100 piger i nogle år, hvilket kan tyde på, at nogle pigebørn er døde på grund af kønsdiskriminerende praksisser. Det kan enten være direkte barnemord eller det, man i forskningen kalder ”mortal neglect”, altså at man mere eller mindre bevidst har sørget dårligere for de små piger end for små drenge, for eksempel i amningen, med det resultat at deres helbred blev dårligere og at de ikke overlevede.

”Missing Girls” i Danmark?

Ved hjælp af de indtastede folketællinger fra 1800-tallet undersøges det om vi med Sens metode finder færre piger end vi burde i Danmark.

Det foreløbige resultat er at det gør vi ikke! Vi kan jo som sagt regne ud, at der burde være ca. 102 drenge per 100 piger i aldersgruppen 0-4 år, og det er nogenlunde dette forhold mellem kønnene som vi finder blandt børn på landsplan i 1860, 1880 og 1901.

Mens tallene flere steder i Sydeuropa kunne tyde på en dødelig forskelsbehandling af helt små piger, er der altså ikke umiddelbart tegn på at det samme er sket i Danmark. I hvert fald ikke i et omfang der gør at vi kan måle det i folketallet.

Kønsforskelle i dødelighed

Men faktisk har forskeren Kiril Andreev vist, at piger i 1800-tallet, fra 3-årsalderen og helt indtil de fyldte 20 år, døde relativt oftere end drenge i samme alder. Det gjaldt især på landet, og den relative forskel var størst i teenageårene.

Denne overdødelighed hos piger i forhold til drenge er også observeret i andre europæiske lande i 1800-tallet, og flere forskere har peget på at forskelsbehandling imellem kønnene kan have spillet en rolle for dødeligheden. De fleste lande har det til fælles, at pigernes overdødelighed var størst ved overgangen fra barndommen til voksenalderen, især i aldersgrupperne 10-15 og 15-20 år.

Som en del af undersøgelsen fokuserer vi derfor på denne aldersgruppe. I første omgang benyttes folketællingernes oplysninger om fødested, husstandsstilling og eventuelt erhverv til at undersøge om der var forskel på, hvor tidligt piger og drenge kom ud at tjene, hos hvem de tjente eller hvor langt fra hjemmet de blev sendt.

På længere sigt vil det være muligt at sammenligne dødsårsager for piger og drenge ved hjælp af de indtastede dødsattester fra hele landet og de københavnske begravelsesprotokoller.

børnedødelighed, dødsårsager, missing girls