Her kan du læse om hvilke rettigheder, der er knyttet til data, der er søgbare på link-lives.dk.
Rettighederne til data på link-lives.dk ejes af partnerne i og bidragyderne til Link-Lives.
Indhold og data må ikke systematisk downloades og/eller indsættes i en anden database. Skrabning, gennemgang og/eller høst af data og sider fra link-lives.dk er ikke tilladt.
Er du interesseret i at anvende data, kan du læse om udlevering af dataudtræk nederst på denne side.
Rettighederne til data i Link-Lives dataset ejes af partnerne i og bidragyderne til Link-Lives.
Data må bruges under følgende betingelser:
Disse data er allerede frit tilgængelige til forsknings- og undervisnings formål og personligt brug i DDD (Dansk Demografisk Database), Rigsarkivet og data kan frit downloades på Rigsarkivets hjemmeside ”Folk i Fortiden”. Uanset kilden gælder følgende:
Disse data er under publicering og bliver frit tilgængelige på Rigsarkivets hjemmeside. Billeder af de originale håndskrevne kirkebøger er frit tilgængelige på Rigsarkivets hjemmeside. Ancestry og Rigsarkivet har rettighederne til billeder og afskrifter, og stiller dem til rådighed for Rigsarkivets og Link-Lives brugere på betingelse af, at de ikke downloades i deres helhed og at Ancestry og Rigsarkivet krediteres, når de bruges (fx i publikationer). Ancestry er bidragyder (contributer) til Link-Lives og Rigsarkivet er partner i Link-Lives. Ønsker man at få adgang til at anvende de afskrevne kirkebøger i deres helhed, f.eks. til forskningsbrug kan man henvende sig til Rigsarkivet.
Disse data er frit tilgængelige til forsknings- og undervisningsformål, samt personligt brug. Data må ikke bruges kommercielt, ikke videregives og ikke publiceres i sin helhed. Ved enhver brug skal arkivet krediteres og datering for udtræk skal fremgå. Det udtræk, der pt. indgår i Link-Lives er fra er fra 2020. Nyeste version af data er søgbar på Københavns Stadsarkivs hjemmeside. Nyere udtræk af data kan aftales direkte med Københavns Stadsarkiv. Københavns Stadsarkiv er partner i Link-Lives.
Kan frit downloades fra Rigsarkivets hjemmeside og anvendes såfremt brugen respekterer betingelserne for ovenstående data. Se nedenfor. Link-Lives skal krediteres, når disse data bruges (for eksempel i publikationer). Link-Lives versionsnummer skal altid fremgå af krediteringen og en kopi af publikationen skal tilsendes linklives@hum.ku.dk
Link-Lives kan ikke imødekomme ønsker om udtræk af data.
I stedet kan du downloade data i sin helhed fra Rigsarkivets hjemmeside, såfremt ovenstående rettigheder og betingelser respekteres. Dog vil det kræve tilladelse fra Rigsarkivet at downloade en fuld version af kirkebogsdata indekseret af Ancestry.
Rigsarkivets Link-Lives side
På sigt arbejder vi på at udvikle en downloadfunktion til link-lives.dk, hvorfra alle kan definere og hente mindre udtræk til privat eller studiebrug. Vi kan tidligst være færdige med den funktion i efteråret 2023.
Du kan, som hidtil, få udtræk fra folketællinger 1787 til 1901, der ikke er standardiseret eller linket fra Rigsarkivet på hjemmesiden ”Folk i Fortiden” og ved at henvende dig til Dansk Demografisk Database. Udtræk fra de københavnske begravelsesprotokoller får du hos Københavns Stadsarkiv.
Folk i Fortiden
Dansk Demografiks Database
Københavns Stadsarkiv