Ved at indtaste arkivmateriale er du med til at skabe råstoffet i Link-Lives. Deltag i indtastningsprojekter på Rigsarkivet eller Københavns Stadsarkiv.
Livsforløbene i Link-Lives baserer sig på kilder, der er indtastet af frivillige gennem mange år. Ved at indtaste arkivmateriale, skaber du det råstof, der bliver linket sammen til livsforløb.
På Rigsarkivet og på Københavns Stadsarkiv kan du deltage i forskellige indtastningsprojekter. Herunder får du en oversigt over de projekter, der lige nu er mest relevante for Link-Lives.
Links til yderligere beskrivelse af projekterne, samt info om tilmelding finder du ved beskrivelsen af hvert enkelt projekt.
Centralt for dannelsen af livsforløb i Link-Lives står ca. 20 millioner indtastede folketællingsposter, indtastet af frivillige i Dansk Demografisk Database igennem mere end 30 år. Syv folketællinger er komplet indtastede, men der er stadig meget at taste ind.
Vil du være med til at indtaste folketællinger?
Gå til indtastning af folketællinger i Dansk Demografisk Database
De københavnske begravelser 1861-1940 er fuldt indtastet hos Københavns Stadsarkiv, men Københavns Stadsarkiv har nu et nyt projekt med indtastning af begravelsesprotokoller fra Assistens Kirkegård for en tidligere periode. Her indtastes oplysninger om de begravedes adresser, alder, dødsårsag og meget mere.
I fremtiden kan disse også disse begravelser blive linket med Link-Lives livsforløb og dermed tilføje et helbredsmæssigt aspekt til de københavnske livsforløb tidligere i 1800-tallet.
Vil du være med til at indtaste begravelsesprotokoller?
Gå til indtastning af begravelser fra Assistens kirkegård hos Københavns Stadsarkiv
Se andre indtastningsprojekter ved Københavns Stadsarkiv her: https://kbharkiv.dk/deltag/bliv-frivillig-i-koebenhavns-stadsarkiv/
I Rigsarkivet opbevares millionvis af gamle dødsattester med oplysninger om den afdødes fødested og fødselsdato, dødsdato, dødssted og dødsårsag, og ofte også beskæftigelse. De ældste attester er fra 1832. Dødsattesterne er en guldgrube for såvel slægtsforskere som for forskere i sygdoms- og sundhedshistorie.
På Rigsarkivets indtastningsportal indtaster frivillige hver måned cirka. 10.000 dødsattester, som dermed bliver søgbare og læsbare for alle. De indtastede dødsattester vil med tiden også indgå i Link-Lives, og være med at til at kaste lys over fx sammenhænge mellem dødsårsager og sociale forhold.
Vil du være med til at indtaste dødsattester?
Gå til dødsattester på Rigsarkivets indtastningsportal
I løbet projektets løbetid vil der opstå en række andre opgaver, hvor vi håber, at frivillige, fx slægtsforskere har lyst til at bidrage.
Opgaverne vil fx være at kvalitetstjekke links, standardisere data eller koble yderligere informationer til et livsforløb. Hvilke opgaver, vi vil efterlyse hjælp til, er endnu ikke afklaret, men vi vil informere om dem på denne hjemmeside.