Kirkebog Nysted sogn
Fødte drengebørn i Nysted på Lolland 1837. Kontraministerialbog - i daglig tale kirkebog - Nysted sogn 1821-42, side 155. Kirkebøgernes oplysninger er vigtige byggesten i livsforløbene.

Folketællinger

I Danmark er der foretaget landsdækkende folketællinger siden 1787, og fra 1834 blev tællingerne afholdt cirka hvert 5. år. Folketællingerne oplister de talte personer husstand for husstand og indeholder lidt forskellige oplysninger alt efter, hvornår de er lavet. Du finder altid navn, alder, stilling i husstanden og erhverv. Fra og med 1845 indeholder folketællingerne også oplysning om de taltes fødested.

De enkelte folketællinger er tilgængelige via Dansk Demografisk Database. Se www.ddd.dda.dk. En mere detaljeret introduktion til danske folketællinger og en tæt beskrivelse af 1801 folketællingen kan man få i Hans Jørgen Markers Danmarks befolkning 1801 fra 2015 (1).

Kirkebøger

Siden 1646 har det været påbudt danske præster at holde kirkebøger, hvori de registrerede døbte, trolovede/viede og døde i sognet. Fra 1812 blev det obligatorisk for præsterne at registrere disse informationer i et fortrykt skema, som systematiserede indtastningen af registreringerne.

Link-Lives benytter kirkebøger fra 1812-1892, som er under indeksering i et samarbejde mellem Rigsarkivet og Ancestry.

Læs mere om samarbejdet mellem Rigsarkivet og Ancestry

Begravelsesprotokoller

De københavnske begravelsesprotokoller indeholder blandt andet informationer om afdødes navn, alder, bopæl, erhverv, civilstand, dødsdato og dødsårsag. Begravelsesprotokollerne fra 1861-1912 er under indtastning af frivillige ved Københavns Stadsarkiv.

Læs mere om begravelsesprotokollerne
Gå til indtastning af begravelsesprotokollerne

Flere kilder, rigere livsforløb

Vi designer Link-Lives, så det i fremtiden vil blive muligt at koble andre kilder med nye informationer til de skabte livsforløb. Det betyder at Link-Lives kan udvides løbende, efterhånden som flere kilder bliver transskriberede.

Hvor rige de danske kilder er, og hvor mange sider af menneskers liv, vi kan få ny viden om ved at koble informationer fra mange kildetyper sammen til livsforløb, kan man få en fornemmelse af gennem arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet Asbjørn Romvig Thomsens bog Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling 1750-1850 fra 2011 (2).

Henvisninger

(1) Hans Jørgen Marker, Danmarks befolkning 1801, 2015, Syddansk Universitetsforlag.

(2) Abjørn Romvig Thomsen, Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling 1750-1850, 2011, Landbohistorisk Selskab.