Vi bygger Link-Lives på basis af transskriberede folketællinger, begravelsesprotokoller og kirkebøger.
I Danmark er der foretaget landsdækkende folketællinger siden 1787, og fra 1834 blev tællingerne afholdt cirka hvert femte år. Folketællingerne oplister de talte personer husstand for husstand og indeholder lidt forskellige oplysninger alt efter, hvornår de er lavet. Du finder altid navn, alder, stilling i husstanden og erhverv. Fra og med 1845 indeholder folketællingerne også oplysning om de taltes fødested.
De folketællinger, der er transskriberede i samarbejde mellem frivillige og Rigsarkivet, har længe været tilgængelige via Dansk Demografisk Database. Se www.ddd.dda.dk. De er nu også tilgængelige via Link-Lives-søgesiden. En introduktion til danske folketællinger og en tæt beskrivelse af 1801 folketællingen kan man få i bogen: Hans Jørgen Marker, Danmarks befolkning 1801 fra 2015 (1).
Siden 1646 har det været påbudt danske præster at holde kirkebøger, hvori de registrerede fødte og deres dåb, trolovede/viede og døde i sognet. Senere også konfirmerede. Fra 1812 blev det obligatorisk for præsterne at registrere disse informationer i et fortrykt skema, som systematiserede indtastningen af registreringerne.
Link-Lives benytter kirkebøger fra 1812-1918, som er indekseret i et samarbejde mellem Rigsarkivet og Ancestry.
De københavnske begravelsesprotokoller indeholder blandt andet informationer om afdødes navn, alder, bopæl, erhverv, civilstand, dødsdato og dødsårsag. Begravelsesprotokollerne fra 1861-1911 er indtastet af frivillige ved Københavns Stadsarkiv.
Læs mere om begravelsesprotokollerne
Vi har designet Link-Lives, så det i fremtiden er muligt at koble andre kilder med nye informationer til de allerede skabte simple livsforløb. Det betyder at Link-Lives kan udvides løbende, efterhånden som flere kilder bliver transskriberede.
Hvor rige de danske kilder er, og hvor mange sider af menneskers liv, vi kan få ny viden om ved at koble informationer fra mange kildetyper sammen til livsforløb, kan man få en fornemmelse af gennem arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet Asbjørn Romvig Thomsens bog Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling 1750-1850 fra 2011 (2).
(1) Hans Jørgen Marker, Danmarks befolkning 1801, 2015, Syddansk Universitetsforlag.
(2) Asbjørn Romvig Thomsen, Lykkens smedje? Social mobilitet og social stabilitet over fem generationer i tre sogne i Salling 1750-1850, 2011, Landbohistorisk Selskab.
