Her kan du læse om hvilke rettigheder, der er knyttet til data, der er søgbare på link-lives.dk.
Rettighederne til data på link-lives.dk ejes af partnerne i og bidragyderne til Link-Lives.
Indhold og data må ikke systematisk downloades og/eller indsættes i en anden database. Skrabning, gennemgang og/eller høst af data og sider fra link-lives.dk er ikke tilladt.
Er du interesseret i at anvende data, kan du læse om udlevering af dataudtræk nederst på denne side.
Rettighederne til data i Link-Lives dataset ejes af partnerne i og bidragyderne til Link-Lives.
Data må bruges under følgende betingelser:
Disse data er allerede frit tilgængelige til forsknings- og undervisningsformål og personligt brug i DDD (Dansk Demografisk Database), Rigsarkivet og data kan frit downloades på Rigsarkivets hjemmeside ”Folk i Fortiden”, fra linklives.dk eller og Rigsarkivets øvrige tilgængeliggørelseskanaler. Uanset kilden gælder følgende:
Billeder af de originale håndskrevne kirkebøger er frit tilgængelige på Rigsarkivets hjemmeside. Ancestry og Rigsarkivet har rettighederne til billeder og afskrifter og stiller dem til rådighed for Rigsarkivets og Link-Lives brugere på betingelse af, at de ikke downloades i deres helhed og at Ancestry og Rigsarkivet krediteres, når de bruges (fx i publikationer). Ancestry er bidragyder (contributer) til Link-Lives og Rigsarkivet er partner i Link-Lives. Ønsker man at få adgang til at anvende de afskrevne kirkebøger i deres helhed til forskningsbrug kan man henvende sig til Rigsarkivet.
Disse data er frit tilgængelige til forsknings- og undervisningsformål, samt personligt brug. Data må ikke bruges kommercielt, ikke videregives og ikke publiceres i sin helhed. Ved enhver brug skal arkivet krediteres og datering for udtræk skal fremgå. Det udtræk, der pt. indgår i Link-Lives er fra er fra 2020. Nyeste version af data er søgbar på Københavns Stadsarkivs hjemmeside. Nyere udtræk af data kan aftales direkte med Københavns Stadsarkiv. Københavns Stadsarkiv er partner i Link-Lives.
Kan frit downloades fra Rigsarkivets hjemmeside og anvendes såfremt brugen respekterer betingelserne for ovenstående data. Se nedenfor. Link-Lives skal krediteres, når disse data bruges (for eksempel i publikationer). Link-Lives versionsnummer skal altid fremgå af krediteringen og en kopi af publikationen skal tilsendes linklives@hum.ku.dk
Link-Lives kan ikke imødekomme ønsker om udtræk af data.
I stedet kan du downloade data i sin helhed fra Rigsarkivets hjemmeside, såfremt ovenstående rettigheder og betingelser respekteres. Dog vil det kræve tilladelse fra Rigsarkivet at downloade en fuld version af kirkebogsdata indekseret af Ancestry.
Rigsarkivets Link-Lives side
Du kan downloade en begrænset mængde data på link-lives.dk, hvorfra alle kan søge og hente mindre udtræk til privat eller studiebrug. Se her: https://link-lives.dk/saadan-downloader-du-data/]
Fra siden https://www.rigsarkivet.dk/udforsk/link-lives-data/ kan du downloade de fulde udgaver af Link-Lives data, dog uden kirkebøgerne.
Du kan, som hidtil, få udtræk fra folketællinger 1787 til 1901, der ikke er standardiseret eller linket fra Rigsarkivet på hjemmesiden ”Folk i Fortiden” og ved at henvende dig til Dansk Demografisk Database. Udtræk fra de københavnske begravelsesprotokoller får du hos Københavns Stadsarkiv.
Folk i Fortiden
Dansk Demografiks Database
Københavns Stadsarkiv