Deltagere til Link-Lives årsseminar opstillet i Harsdorffsalen på Rigsarkivet
Deltagerne til Link-Lives årsseminar 2020. Foto: Gunner Lind
3 minutter

De kom fra nær og fjern

Mandag den 3. februar 2020 afholdt Link-Lives årsseminar med alle projektets deltagere. Her gjorde vi status på, hvad vi har opnået i 2019, og hvor vi skal hen i 2020.

En dag med resultater, inspiration og fremtidsplaner

Deltagerne i Link-Lives kom fra nær og fjern og mødtes i Harsdorffsalen på Rigsarkivet i København til en inspirerende eftermiddag med oplæg og diskussion. Deltagerne blev budt velkommen af projektlederne professor Anne Løkke og arkivar og forskningslektor Barbara Revuelta-Eugercios. Efterfølgende havde vi på seminaret lejlighed til at gøre status på det forgangne år og rette blikket mod udviklingen af projektet fremadrettet.

Her følger et lille uddrag af nogle af de indslag, som seminaret bød på.

Algoritmer og træningsdata

På seminaret fortalte IT-specialist Nicolai Rask Mathisen om det forgangne års skabelse og test af algoritmer til at skabe links og livsforløb. Han kom ind på, at de første test resulterede i 25-30% links mellem folketællingerne fra 1845-1860 ved hjælp af en regelbaseret linkningsmetode. Det resulterede bl.a. i et mini-livsforløb for daglejer og træskomand Niels Nielsen.

Nicolai forklarede videre, hvordan han efterfølgende havde forbedret algoritmens genkendelse af en persons køn. En del personer er nemlig ikke registreret med et køn i de transskriberede folketællinger, men kendskab til kønnet er nødvendigt for lettere at skabe automatiske links. Med denne forbedring af algoritmen steg antallet af links til 30-35%.

I 2020 fortsætter Link-Lives med at videreudvikle algoritmerne og teste brugen af machine learning til at skabe links. Det kræver bl.a. træningsdata i form af manuelt skabte links. I denne forbindelse præsenterede arkivar Asbjørn Thomsen det forestående arbejde med at skabe manuelle links, og hvordan vi kan gribe det an. Det er Link-Lives’ ambition at skabe minimum 10.000 manuelle links på tværs af folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller inden årets udgang.

Arkivar Asbjørn Thomsen fortæller forestående arbejde med at skabe manuelle links.
Arkivar Asbjørn Thomsen fortæller om det forestående arbejde med at skabe manuelle links. Foto: Gunner Lind

Hjemmeside og beta-søgefunktion

På seminaret fortalte arkivar Signe Trolle Gronemann om tilblivelsen af hjemmesiden link-lives.dk og arbejdet med at skabe en beta-søgefunktion i livsforløb. Signe gennemgik arbejdet med at udforme en visuel skitse og prototype til at søge i livsforløb. Hun fortalte også, at Link-Lives var i gang med at inddrage forskellige brugergrupper til at teste den visuelle prototype. Med erfaringerne fra brugerne kan Link-Lives videreudvikle skitsen til en fungerende prototype i 2020.

Muligheden for at alle danskere senere kan søge i livsforløb på link-lives.dk, kan kun ske med en sikker og stabil digital infrastruktur bagved. På seminaret gjorde IT-arkivar Bo Henriksen os netop klogere på Link-Lives’ hidtidige arbejde med at skabe og implementere en digital infrastruktur på hjemmesiden – og et indblik i det videre arbejde med implementeringen i 2020.

Besøg udefra

På seminaret fik vi også besøg udefra af forskningsdirektør Elisabeth Engberg fra den svenske forskningsenhed CEDAR (Center for Demographic and Ageing Research) ved Umeå Universitet. Hun delte ud af CEDAR’s erfaringer med, hvordan de siden 1970’erne har digitaliseret og linket historiske personer på tværs af kilder. Det var meget inspirerende at høre om deres arbejde og tilgang. Hendes oplæg illustrerede for os, hvor stort et potentiale historiske befolkningsdatabaser rummer for forskning.