2 minutter

Link-Lives.dk er flyttet til Rigsarkivet

Søgesiden ligner sig selv og funktionerne er de samme.

Link-Lives.dk hjemmesiden er nu 9. december 2024 flyttet til Rigsarkivet. Link-Lives.dk/soeg er et af de vigtigste resultater af forskningsprojektet Link-Lives. Projektet har i snart seks gode år været rammen om et produktivt samarbejde mellem Københavns Stadsarkiv, Rigsarkivet og Københavns Universitet. Link-Lives forskningsprojektet slutter sommeren 2025. Det er derfor med stor glæde, vi kan fortælle at Rigsarkivet med overtagelsen af hjemmesiden sikrer, at Link-Lives’ data kan leve videre, blive opdateret og alle fortsat kan søge i dem. Varm tak til de mange, der har bidraget til forskning og udvikling i Link-Lives projektet og en ekstra stor tak til teamet fra Københavns Stadsarkiv for et godt samarbejde om hjemmesiden.

Hjemmesiden er flyttet til Rigsarkivet, som den altid har set ud, så tidligere brugere straks kan genkende den. Brug af feedback-funktionen og download kræver ligesom tidligere, at man logger på. Man kan bruge sit gamle brugernavn, hvis man har et – man skal blot nulstille sin adgangskode ved at klikke ”Har du glemt dit kodeord?” på login siden. Vær også opmærksom på, at privatlivspolitikken samt regler og vilkår for brugerdeltagelse er opdateret. Alt andet (håber vi) vil være det samme. I løbet af foråret 2025 er det så planen at udvide med både flere links og fire nye folketællinger (1890, 1911, 1916 og 1921), som vi nu er næsten klar med.

Mange hilsner fra
Barbara Revuelta-Eugercios og Anne Løkke,
Ledere af forskningsprojektet Link-Lives