Film om Link-Lives

Om filmen

Videoen er lavet af SAXO-Instituttet til nye historiestuderende som en del af forelæsningsrækken Verdens og Danmarks historie. Videoen bliver brugt som en del af Anne Løkkes forelæsning Befolkning, stat, levevilkår og sundhed i Danmark 1750-1900.

I videoen medvirker projektleder, professor Anne Løkke og ph.d.-stipendiaterne Louise Ludvigsen og Samantha Aagaard.

film, Københavns Stadsarkiv, Rigsarkivet, studerende
Udsnit af 'En begravelse', 1883. Maler: Frants Henningsen, SMK

De københavnske begravelsesprotokoller benyttes til ny forskning

Historiker Louise Ludvigsen startede i september på dette Ph.d.-projekt hos Link-Lives, der har arbejdstitlen ”Dødens mange ansigter – de danske dødsårsager 1836-1950”.

PhD-projektet hører hjemme på SAXO-instituttet på Københavns Universitet samt på Rigsarkivet.

Historiske dødsårsager

Målet med projektet er at udvikle metoder til at klassificere historiske dødsårsager. Dette vil gøre det muligt at undersøge dødsårsagsudviklingen over lang tid og at sammenligne denne mellem forskellige lande.
Dødsårsager og dødsårsagsstatistik er vanskelige at arbejde med i historisk-demografiske analyser. De er nemlig under konstant påvirkning af sociale, moralske og politiske kræfter, samt en kontinuerlig udvikling af den medicinske viden.

Dette afspejler sig også i udviklingen af de officielle dødsårsags-klassifikationer. De er udviklet gennem tiden i et forsøg på at forbedre mulighederne for statistiske analyser og studier, både nationalt og internationalt. I takt med den større forståelse af sygdomme og dødsårsager tilføjede og fjernede man diagnoser, samt justerede og ændrede på den måde dødsårsagerne blev kategoriseret og grupperet.

Derfor indebærer det store udfordringer at benytte de skiftende klassifikationssystemer til at undersøge dødsårsagsudviklingen over længere tidsperioder og på tværs af forskellige lande.

Internationale klassifikationssystemer

Nutidens internationale klassifikationssystem, ICD-systemet, kan dog heller ikke uden forbehold benyttes til historiske dødsårsager.

For det første er mange af de historiske dødsårsager ikke præcise nok til at blive placeret i dette omfattende og detaljerede klassifikationssystem. For det andet er der, især fra den tidligste del af perioden, dødsårsager som ”medfødt svaghed” og ”alderdom”, der i dag ikke betragtes som dødsårsager, men nærmere som tilstande eller symptomer.

Kodning af dødsårsager

Derfor arbejder Louise på at udvikle metoder til at kode dødsårsager i historiske livsforløbsdatabaser, ved hjælp af både de gamle klassifikationssystemer og det moderne ICD-system.

Dette vil løfte forskningen i årsagsspecifik dødelighed og muliggøre ny indsigt i kønsforskelle, geografiske forskelle samt socioøkonomiske forskelle i dødelighed – på tværs af tid og sted.

Københavnske begravelsesprotokoller

Projektet benytter helt unikke kilder i denne sammenhæng, nemlig de transskriberede begravelsesprotokoller fra Københavns stadsarkiv.
Siden 2016 har frivillige indtastere arbejdet på at transskribere de københavnske begravelsesprotokoller ved Københavns Stadsarkiv, og i år blev en milepæl nået, da perioden 1862-1912 færdiggjordes.
De indtastede begravelsesprotokoller indeholder oplysninger om mere end 300.000 personer, der blev begravet i København i perioden 1861-1940. Oplysningerne er indtastet af over 100 frivillige.

De indtastede oplysninger er søgbare på Københavns Stadsarkivs hjemmeside og benyttes hver dag af slægtsforskere, der søger efter deres københavnske forfædre, samt af andre interesserede.

Nu kommer denne store arbejdsindsats også forskningen til gode.

Indtastningen fortsætter

Hos Københavns Stadsarkiv fortsætter indtastningen af de københavnske begravelsesprotokoller, nu fra perioden 1912-1940.

Kunne du tænke dig at deltage i indtastningen?

Læs mere om indtastning af begravelser på København Stadsarkivs hjemmeside

Er du interesseret i at søge i de allerede indtastede begravelsesprotokoller?

Gå til søgning i indtastede kilder på Københavns Stadsarkivs hjemmeside

begravelsesprotokoller, dødsårsager, forskning, Københavns Stadsarkiv
Link-Lives på filmoptagelse på Rigsarkivet den 3. november 2020.

Link-Lives på filmoptagelser

En dag med filmoptagelser

Projektleder, professor Anne Løkke og ph.d.-stipendiaterne Louise Ludvigsen og Samantha Aagaard fra Link-Lives blev den 3. november filmet til en kort film om Link-Lives og de spændende arkivalier, vi arbejder med.

En formiddag på Rigsarkivet

Dagen begyndte ved indgangen til Rigsarkivets magasin og højlager i København, hvor første del af optagelserne foregik. Her mødtes Anne Løkke og Samantha Aagaard med filmholdet. Efter at have efterladt jakker, tasker og andet habengut i garderoben gik optagelserne i gang.

Filmoptagelserne foregik blandt andet inde på højlageret, hvor de endeløse rækker af arkivalier er opmagasineret. Det var en særlig oplevelse for alle at befinde sig mellem de mange hyldekilometer arkivalier, der tårner sig op. Man kunne endda fornemme en sødlig duft i luften, som kom fra al papiret.

Under optagelserne fik vi lejlighed til at stå med flere folketællinger fra midten af 1800-tallet i hånden. Det kriblede helt i historikerfingrene endelig at se originalerne efter at have arbejdet digitalt med folketællingerne i over et år.

En eftermiddag på Københavns Stadsarkiv

Efter frokost gik turen til Københavns Stadsarkiv, hvor Anne Løkke og filmholdet mødtes med Louise Ludvigsen. Optagelserne begyndte ved indgangen til selve arkivet, hvor besøgene møder de karakteristiske arkivugler, og fortsatte herefter ind i det stemningsfyldte gamle arkiv.

Arkivugle ved indgangen til Stadsarkivet.
Arkivugle ved indgangen til Stadsarkivet.

Det var en helt særlig oplevelse at optage på arkivet, mens det summede af liv fra besøgende og ansatte. Lyset fra vinduerne strømmede ned gennem metaltremmegulvet mellem etagerne og oplyste de gamle reoler fyldt med arkivalier.

Under optagelserne fik vi mulighed for at stå med flere eksemplarer af de store begravelsesprotokoller fra 1880’erne. Da den første forbløffelse over, hvor store protokollerne er, fortog sig, var det gribende at kunne bladre gennem siderne. Hver begravelsesregistrering giver indblik i et levet liv, og her kunne man se hundredevis af levede liv foran sig. Et særligt indtryk gjorde periodens store børnedødelighed, der i protokollerne bliver utrolig konkret og håndbegribelig, idet mange af siderne er fyldt med begravelsesregistreringer for små børn.

Formidlingsfilm til historieundervisning

Den færdige film vises som en del af faget Verdens og Danmarks historie, en forelæsningsrække for de nye førsteårsstuderende i historie på Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Saxo-Instituttet har nemlig i år fået produceret en hel række af små film hos produktionsselskabet MOOT, som skal supplere de traditionelle forelæsninger om forskellige historiske perioder og begivenheder.

Københavns Stadsarkiv, Rigsarkivet, Undervisning, Video