De københavnske begravelsesprotokoller benyttes til ny forskning

Med økonomisk støtte fra Carlsberg-fondet har Link-Lives ansat 2 Ph.d.-stipendiater. Det ene Ph.d.-projekt vil undersøge danskernes dødelighed i det 19. og tidlige 20. århundrede, blandt andet ved hjælp af transskriberede oplysninger fra de københavnske begravelsesprotokoller

Historiker Louise Ludvigsen startede i september på dette Ph.d.-projekt hos Link-Lives, der har arbejdstitlen ”Dødens mange ansigter – de danske dødsårsager 1836-1950”.

PhD-projektet hører hjemme på SAXO-instituttet på Københavns Universitet samt på Rigsarkivet.

Historiske dødsårsager

Målet med projektet er at udvikle metoder til at klassificere historiske dødsårsager. Dette vil gøre det muligt at undersøge dødsårsagsudviklingen over lang tid og at sammenligne denne mellem forskellige lande.
Dødsårsager og dødsårsagsstatistik er vanskelige at arbejde med i historisk-demografiske analyser. De er nemlig under konstant påvirkning af sociale, moralske og politiske kræfter, samt en kontinuerlig udvikling af den medicinske viden.

Dette afspejler sig også i udviklingen af de officielle dødsårsags-klassifikationer. De er udviklet gennem tiden i et forsøg på at forbedre mulighederne for statistiske analyser og studier, både nationalt og internationalt. I takt med den større forståelse af sygdomme og dødsårsager tilføjede og fjernede man diagnoser, samt justerede og ændrede på den måde dødsårsagerne blev kategoriseret og grupperet.

Derfor indebærer det store udfordringer at benytte de skiftende klassifikationssystemer til at undersøge dødsårsagsudviklingen over længere tidsperioder og på tværs af forskellige lande.

Internationale klassifikationssystemer

Nutidens internationale klassifikationssystem, ICD-systemet, kan dog heller ikke uden forbehold benyttes til historiske dødsårsager.

For det første er mange af de historiske dødsårsager ikke præcise nok til at blive placeret i dette omfattende og detaljerede klassifikationssystem. For det andet er der, især fra den tidligste del af perioden, dødsårsager som ”medfødt svaghed” og ”alderdom”, der i dag ikke betragtes som dødsårsager, men nærmere som tilstande eller symptomer.

Kodning af dødsårsager

Derfor arbejder Louise på at udvikle metoder til at kode dødsårsager i historiske livsforløbsdatabaser, ved hjælp af både de gamle klassifikationssystemer og det moderne ICD-system.

Dette vil løfte forskningen i årsagsspecifik dødelighed og muliggøre ny indsigt i kønsforskelle, geografiske forskelle samt socioøkonomiske forskelle i dødelighed – på tværs af tid og sted.

Københavnske begravelsesprotokoller

Projektet benytter helt unikke kilder i denne sammenhæng, nemlig de transskriberede begravelsesprotokoller fra Københavns stadsarkiv.
Siden 2016 har frivillige indtastere arbejdet på at transskribere de københavnske begravelsesprotokoller ved Københavns Stadsarkiv, og i år blev en milepæl nået, da perioden 1862-1912 færdiggjordes.
De indtastede begravelsesprotokoller indeholder oplysninger om mere end 300.000 personer, der blev begravet i København i perioden 1861-1940. Oplysningerne er indtastet af over 100 frivillige.

De indtastede oplysninger er søgbare på Københavns Stadsarkivs hjemmeside og benyttes hver dag af slægtsforskere, der søger efter deres københavnske forfædre, samt af andre interesserede.

Nu kommer denne store arbejdsindsats også forskningen til gode.

Indtastningen fortsætter

Hos Københavns Stadsarkiv fortsætter indtastningen af de københavnske begravelsesprotokoller, nu fra perioden 1912-1940.

Kunne du tænke dig at deltage i indtastningen?

Læs mere om indtastning af begravelser på København Stadsarkivs hjemmeside

Er du interesseret i at søge i de allerede indtastede begravelsesprotokoller?

Gå til søgning i indtastede kilder på Københavns Stadsarkivs hjemmeside