Link-Lives lærer fra sig

Link-Lives lærer en ny generation af historikere at arbejde med dataanalyse

Link-Lives’ tre ph.d.-stipendiater, Louise Ludvigsen, Mads L. Perner og Samantha N. Aagaard, underviser dette efterår et kandidathold i historie. Emnet er dansk befolkningshistorie i 1800-tallet med udgangspunkt i Link-Lives-data fra folketællinger og de københavnske begravelsesprotokoller. Her lærer de studerende blandt andet at analysere større datasæt i Excel med de transskriberede kilder.

De studerende har selv valgt et undersøgelsesemne og efterfølgende modtaget data fra Link-Lives, som de har analyseret på kryds og tværs. Enkelte studerende undersøger for eksempel dødsårsager blandt spædbørn i Københavns begravelsesprotokoller eller befolkningssammensætningen i Dragør i udvalgte folketællingsår.

Fra undersøgelsesemne og Link-Lives-data til poster

De studerendes undersøgelser og resultater skulle munde ud i en poster. En poster er en form for videnskabelig plakat, som bruges af forskere til at formidle deres forskningsresultater ved konferencer. Posteren skal blandt andet indeholde informationer om undersøgelsesemnet, de benyttede kilder og en sammenfatning af analysens resultater. Selve analysen vises på posteren som en række tabeller, figurer og grafer, som hver især udgør en puslespilsbrik, der tilsammen skaber et billede, som gør læseren klogere på analysens resultater.

En studerende præsenterer sin poster under Postersessionen. Foto: Mads Linnet Perner.

Postersession den 3. november

Den 3. november oprandt dagen, hvor de studerende skulle præsentere deres analyser og resultater for hinanden. Først skulle de studerende dog samle deres poster, som bestod af flere udprintede A4-ark, til en stor poster i størrelse A1. Med tanke på den snarlige juletid bredte der sig nærmest en klippe-klistre stemning i lokalet. Herefter blev posterne hængt op på væggene i undervisningslokalet.

De studerende skulle på skift præsentere deres undersøgelse og resultater for hinanden i mindre grupper, hvorefter resten af gruppen kunne stille opfølgende spørgsmål. Efter de individuelle posterpræsentationer i grupper var afsluttet, fik de studerende lejlighed til at gå rundt i lokalet og nærstudere alles postere.

Med postersessionen fik de studerende lejlighed til at øve sig i mundtlig formidling af historisk dataanalyse, inden de ugen efter skulle gøre det samme som en del af kursets mundtlige eksamen.

God stemning til afsluttende reception

Eftermiddagen igennem var præget af god stemning og de studerendes (og deres underviseres) stolthed over deres udvikling siden kursusstart og færdige resultat.

Som ved konferencer i ind- og udland afsluttedes dagen med en lille reception for at fejre de studerendes vellykkede og hårde arbejde med posterne. Her var der sørget for både lidt vådt og tørt til ganen som vanligt!

Dataanalyse, forskning, Link-Lives, Postersession, Undervisning

De almindelige danskeres historie

I artiklen har Lundt Hansen interviewet professor Anne Løkke samt lektor og projektleder Barbara Revuelta-Eugercios. De fortæller, hvordan Link-Lives vil være med til at forme en gren af historievidenskaben i fremtiden. Projektet skaber nemlig mulighed for, at historikere kan undersøge og fortælle almindelige danskeres historie baseret på data om alle danskere. De gør også læserne klogere på forskningsprojektets metode til at skabe links mellem personforekomster i forskellige kilder.

Med tilladelse fra forfatteren kan artiklen læses af alle interesserede herunder på siden. Artiklen kan også læses i et andet format for bedre læsbarhed, ved at klikke på dette link.

Artiklen er gengivet med tilladelse fra forfatteren, Anders Lundt Hansen.

Danmarkshistorie, forskning, Link-Lives, Links, machine-learning, Træningsdata
Udsnit af 'En begravelse', 1883. Maler: Frants Henningsen, SMK

De københavnske begravelsesprotokoller benyttes til ny forskning

Historiker Louise Ludvigsen startede i september på dette Ph.d.-projekt hos Link-Lives, der har arbejdstitlen ”Dødens mange ansigter – de danske dødsårsager 1836-1950”.

PhD-projektet hører hjemme på SAXO-instituttet på Københavns Universitet samt på Rigsarkivet.

Historiske dødsårsager

Målet med projektet er at udvikle metoder til at klassificere historiske dødsårsager. Dette vil gøre det muligt at undersøge dødsårsagsudviklingen over lang tid og at sammenligne denne mellem forskellige lande.
Dødsårsager og dødsårsagsstatistik er vanskelige at arbejde med i historisk-demografiske analyser. De er nemlig under konstant påvirkning af sociale, moralske og politiske kræfter, samt en kontinuerlig udvikling af den medicinske viden.

Dette afspejler sig også i udviklingen af de officielle dødsårsags-klassifikationer. De er udviklet gennem tiden i et forsøg på at forbedre mulighederne for statistiske analyser og studier, både nationalt og internationalt. I takt med den større forståelse af sygdomme og dødsårsager tilføjede og fjernede man diagnoser, samt justerede og ændrede på den måde dødsårsagerne blev kategoriseret og grupperet.

Derfor indebærer det store udfordringer at benytte de skiftende klassifikationssystemer til at undersøge dødsårsagsudviklingen over længere tidsperioder og på tværs af forskellige lande.

Internationale klassifikationssystemer

Nutidens internationale klassifikationssystem, ICD-systemet, kan dog heller ikke uden forbehold benyttes til historiske dødsårsager.

For det første er mange af de historiske dødsårsager ikke præcise nok til at blive placeret i dette omfattende og detaljerede klassifikationssystem. For det andet er der, især fra den tidligste del af perioden, dødsårsager som ”medfødt svaghed” og ”alderdom”, der i dag ikke betragtes som dødsårsager, men nærmere som tilstande eller symptomer.

Kodning af dødsårsager

Derfor arbejder Louise på at udvikle metoder til at kode dødsårsager i historiske livsforløbsdatabaser, ved hjælp af både de gamle klassifikationssystemer og det moderne ICD-system.

Dette vil løfte forskningen i årsagsspecifik dødelighed og muliggøre ny indsigt i kønsforskelle, geografiske forskelle samt socioøkonomiske forskelle i dødelighed – på tværs af tid og sted.

Københavnske begravelsesprotokoller

Projektet benytter helt unikke kilder i denne sammenhæng, nemlig de transskriberede begravelsesprotokoller fra Københavns stadsarkiv.
Siden 2016 har frivillige indtastere arbejdet på at transskribere de københavnske begravelsesprotokoller ved Københavns Stadsarkiv, og i år blev en milepæl nået, da perioden 1862-1912 færdiggjordes.
De indtastede begravelsesprotokoller indeholder oplysninger om mere end 300.000 personer, der blev begravet i København i perioden 1861-1940. Oplysningerne er indtastet af over 100 frivillige.

De indtastede oplysninger er søgbare på Københavns Stadsarkivs hjemmeside og benyttes hver dag af slægtsforskere, der søger efter deres københavnske forfædre, samt af andre interesserede.

Nu kommer denne store arbejdsindsats også forskningen til gode.

Indtastningen fortsætter

Hos Københavns Stadsarkiv fortsætter indtastningen af de københavnske begravelsesprotokoller, nu fra perioden 1912-1940.

Kunne du tænke dig at deltage i indtastningen?

Læs mere om indtastning af begravelser på København Stadsarkivs hjemmeside

Er du interesseret i at søge i de allerede indtastede begravelsesprotokoller?

Gå til søgning i indtastede kilder på Københavns Stadsarkivs hjemmeside

begravelsesprotokoller, dødsårsager, forskning, Københavns Stadsarkiv