Udsnit af Anna Anchers Pigen i køkkenet fra 1883-86. Den Hirschsprungske Samling

De “manglende” piger

Mads Linnet-Perner startede d. 1.februar som ph.d.-stipendiat hos Link-Lives på Rigsarkivet. Hans projekt har titlen ”Børnedødelighedens ulighed i Danmarks 1812-1915” og er finansieret af Kulturministeriets Forskningspulje og Carlsbergfondet. Den første artikel i projektet indsendes til efteråret til et særnummer af History of the Family.

I dette blogindlæg får I en smagsprøve på resultaterne fra den kommende artikel, hvor Mads er hovedforfatter, men som også involverer andre af forskerne i Link-Lives.

”More than 100 million women are missing”

Sådan skrev økonomen Amartya Sen i The New York Review of Books i 1990. Han mente at kunne se, at der flere steder i verden var markant færre kvinder i dag, end der burde være.

Biologisk set fødes der ca. 5% flere drenge- end pigebørn og når vi ser på kønsfordelingen hos børn i lande som Danmark finder vi derfor også omkring 105 drenge per 100 piger. I 1800-tallets Danmark, hvor ca. 13-14% af alle spædbørn døde før deres første fødselsdag, døde spæde drenge oftere end piger og derfor lå det ”naturlige” forhold mellem kønnene på ca. 102 drenge per 100 piger.

Sen brugte denne logik til at introducere et helt nyt redskab for forskningen: Hvis vi følger nogle simple regler om, at der fødes flere drenge, men at de også dør mere end pigerne, kan vi regne os frem til om der er flere eller færre af det ene køn, i forhold til hvor mange der burde være. Således kunne han konkludere at der flere steder i nutidens Asien og Afrika simpelthen ’manglede’ flere millioner kvinder, og ikke fordi de var døde af naturlige årsager. De manglende kvinder var, ifølge Sen, et tegn på alvorlig kønsdiskrimination med døden til følge.

’Missing Girls’ i fortiden

Hvis der manglede piger og kvinder i mange lande i 1990, var det så også tilfældet i vores del af verden i gamle dage? Det spørgsmål har man stillet i forskningsnetværket ”Missing Girls in Historical Europe”, som består af historikere og økonomer fra hele Europa og som Link-Lives også er en del af.

I lande som Spanien, Bulgarien og Grækenland har forskerne fundet helt op mod 108 drenge per 100 piger i nogle år, hvilket kan tyde på, at nogle pigebørn er døde på grund af kønsdiskriminerende praksisser. Det kan enten være direkte barnemord eller det, man i forskningen kalder ”mortal neglect”, altså at man mere eller mindre bevidst har sørget dårligere for de små piger end for små drenge, for eksempel i amningen, med det resultat at deres helbred blev dårligere og at de ikke overlevede.

”Missing Girls” i Danmark?

Ved hjælp af de indtastede folketællinger fra 1800-tallet undersøges det om vi med Sens metode finder færre piger end vi burde i Danmark.

Det foreløbige resultat er at det gør vi ikke! Vi kan jo som sagt regne ud, at der burde være ca. 102 drenge per 100 piger i aldersgruppen 0-4 år, og det er nogenlunde dette forhold mellem kønnene som vi finder blandt børn på landsplan i 1860, 1880 og 1901.

Mens tallene flere steder i Sydeuropa kunne tyde på en dødelig forskelsbehandling af helt små piger, er der altså ikke umiddelbart tegn på at det samme er sket i Danmark. I hvert fald ikke i et omfang der gør at vi kan måle det i folketallet.

Kønsforskelle i dødelighed

Men faktisk har forskeren Kiril Andreev vist, at piger i 1800-tallet, fra 3-årsalderen og helt indtil de fyldte 20 år, døde relativt oftere end drenge i samme alder. Det gjaldt især på landet, og den relative forskel var størst i teenageårene.

Denne overdødelighed hos piger i forhold til drenge er også observeret i andre europæiske lande i 1800-tallet, og flere forskere har peget på at forskelsbehandling imellem kønnene kan have spillet en rolle for dødeligheden. De fleste lande har det til fælles, at pigernes overdødelighed var størst ved overgangen fra barndommen til voksenalderen, især i aldersgrupperne 10-15 og 15-20 år.

Som en del af undersøgelsen fokuserer vi derfor på denne aldersgruppe. I første omgang benyttes folketællingernes oplysninger om fødested, husstandsstilling og eventuelt erhverv til at undersøge om der var forskel på, hvor tidligt piger og drenge kom ud at tjene, hos hvem de tjente eller hvor langt fra hjemmet de blev sendt.

På længere sigt vil det være muligt at sammenligne dødsårsager for piger og drenge ved hjælp af de indtastede dødsattester fra hele landet og de københavnske begravelsesprotokoller.

børnedødelighed, dødsårsager, missing girls
Udsnit af 'En begravelse', 1883. Maler: Frants Henningsen, SMK

De københavnske begravelsesprotokoller benyttes til ny forskning

Historiker Louise Ludvigsen startede i september på dette Ph.d.-projekt hos Link-Lives, der har arbejdstitlen ”Dødens mange ansigter – de danske dødsårsager 1836-1950”.

PhD-projektet hører hjemme på SAXO-instituttet på Københavns Universitet samt på Rigsarkivet.

Historiske dødsårsager

Målet med projektet er at udvikle metoder til at klassificere historiske dødsårsager. Dette vil gøre det muligt at undersøge dødsårsagsudviklingen over lang tid og at sammenligne denne mellem forskellige lande.
Dødsårsager og dødsårsagsstatistik er vanskelige at arbejde med i historisk-demografiske analyser. De er nemlig under konstant påvirkning af sociale, moralske og politiske kræfter, samt en kontinuerlig udvikling af den medicinske viden.

Dette afspejler sig også i udviklingen af de officielle dødsårsags-klassifikationer. De er udviklet gennem tiden i et forsøg på at forbedre mulighederne for statistiske analyser og studier, både nationalt og internationalt. I takt med den større forståelse af sygdomme og dødsårsager tilføjede og fjernede man diagnoser, samt justerede og ændrede på den måde dødsårsagerne blev kategoriseret og grupperet.

Derfor indebærer det store udfordringer at benytte de skiftende klassifikationssystemer til at undersøge dødsårsagsudviklingen over længere tidsperioder og på tværs af forskellige lande.

Internationale klassifikationssystemer

Nutidens internationale klassifikationssystem, ICD-systemet, kan dog heller ikke uden forbehold benyttes til historiske dødsårsager.

For det første er mange af de historiske dødsårsager ikke præcise nok til at blive placeret i dette omfattende og detaljerede klassifikationssystem. For det andet er der, især fra den tidligste del af perioden, dødsårsager som ”medfødt svaghed” og ”alderdom”, der i dag ikke betragtes som dødsårsager, men nærmere som tilstande eller symptomer.

Kodning af dødsårsager

Derfor arbejder Louise på at udvikle metoder til at kode dødsårsager i historiske livsforløbsdatabaser, ved hjælp af både de gamle klassifikationssystemer og det moderne ICD-system.

Dette vil løfte forskningen i årsagsspecifik dødelighed og muliggøre ny indsigt i kønsforskelle, geografiske forskelle samt socioøkonomiske forskelle i dødelighed – på tværs af tid og sted.

Københavnske begravelsesprotokoller

Projektet benytter helt unikke kilder i denne sammenhæng, nemlig de transskriberede begravelsesprotokoller fra Københavns stadsarkiv.
Siden 2016 har frivillige indtastere arbejdet på at transskribere de københavnske begravelsesprotokoller ved Københavns Stadsarkiv, og i år blev en milepæl nået, da perioden 1862-1912 færdiggjordes.
De indtastede begravelsesprotokoller indeholder oplysninger om mere end 300.000 personer, der blev begravet i København i perioden 1861-1940. Oplysningerne er indtastet af over 100 frivillige.

De indtastede oplysninger er søgbare på Københavns Stadsarkivs hjemmeside og benyttes hver dag af slægtsforskere, der søger efter deres københavnske forfædre, samt af andre interesserede.

Nu kommer denne store arbejdsindsats også forskningen til gode.

Indtastningen fortsætter

Hos Københavns Stadsarkiv fortsætter indtastningen af de københavnske begravelsesprotokoller, nu fra perioden 1912-1940.

Kunne du tænke dig at deltage i indtastningen?

Læs mere om indtastning af begravelser på København Stadsarkivs hjemmeside

Er du interesseret i at søge i de allerede indtastede begravelsesprotokoller?

Gå til søgning i indtastede kilder på Københavns Stadsarkivs hjemmeside

begravelsesprotokoller, dødsårsager, forskning, Københavns Stadsarkiv